Okay, jeg har hørt om fyre, som har hilst en tidligere scoring med en highfive. Men en knuckle?!
Jeg stod her til aften i døråbningen til en af mine gode kammeraters nyligt anskaffede guldrede midt i København. Her han har slået sig ned med tre andre rare fyre, hvoraf jeg tilfældigvis endte hos en af dem en meget sen og meget øl-shots-drinks-fyldt aften i april, hvorefter jeg smuttede hjem i mit køkken og drak hvidvin med min ene roomie kl. 6.30 søndag morgen. Kommunikationen mellem fyren og jeg har ikke just været på særligt høj niveau efter dén forestilling, men den nåede i sandhed usandsynligt lave højder, da jeg i dag blev hilst velkommen i lejligheden med en knuckle. EN KNUCKLE! Jeg følte mig som en mand. En vraget mand.
Jeg stod her til aften i døråbningen til en af mine gode kammeraters nyligt anskaffede guldrede midt i København. Her han har slået sig ned med tre andre rare fyre, hvoraf jeg tilfældigvis endte hos en af dem en meget sen og meget øl-shots-drinks-fyldt aften i april, hvorefter jeg smuttede hjem i mit køkken og drak hvidvin med min ene roomie kl. 6.30 søndag morgen. Kommunikationen mellem fyren og jeg har ikke just været på særligt høj niveau efter dén forestilling, men den nåede i sandhed usandsynligt lave højder, da jeg i dag blev hilst velkommen i lejligheden med en knuckle. EN KNUCKLE! Jeg følte mig som en mand. En vraget mand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar