Catteliv

Catteliv

torsdag den 10. oktober 2013

I drømmeland er alle catte psykotiske

For et par uger siden så jeg et afsnit af Da Lotte blev usynlig på Ramasjang. Jeg havde glemt, hvor dyb en stemme den lille krølhårede albinopige havde. Jeg havde også glemt, at Ole Thestrup spiller med i serien. Det fik mig til at tænke på en drøm, jeg har haft, hvor jeg dræbte ham. Altså Ole Thestrup. Jeg havde passet ham op i vores spisekammer, hvorefter jeg stak ham i maven og i armene. Det var voldsomt ubehageligt, og selv i drømmen havde jeg svært ved at stikke i den store, tykke, rødhårede mandsperson. Det skal lige siges, at han holdt mig fanget mod min vilje, og det vitterligt var min eneste mulighed for at undslippe. Jeg dræber ikke mænd for sjov, heller ikke i drømme. Da jeg vågnede havde jeg pludselig langt større forståelse for, at nogle vælger at blive vegetarer. Det er fandeme ikke rart at stikke en kniv i råt kød, slet ikke i SÅ meget råt kød, som Hr. Thestrup er omkranset af.


Jeg drømmer generelt nogle syrede ting. På top 5 er drømmen hvor jeg var i bad med Sidney Lee. Vi stod og hang ud ved et rundt, hvidt cafébord i et stort rum med hvide klinker og brusere rundt langs alle vægge. Meget sympatisk mand. Første tegn på at det var en drøm.

Jeg har også drømt, at jeg skulle giftes. Det er der nok mange, der har. Men jeg havde glemt, hvem det var, jeg skulle giftes med. Jeg dansede rundt i min brudekjole på en lille rund græsplet nær Aarhus Universitet. Da det gik op for mig, at det var en ekskæreste, jeg skulle giftes med, stejlede jeg. Så skulle jeg fandeme ikke ha' noget. Jeg besluttede, at der ikke var nogen grund til, at jeg beholdt brudekjolen. Heldigvis (og tilfældigvis) vidste jeg, at forsangeren fra Prodigy godt kunne lide min kjole, og at han arbejdede i en lille butik i nærheden. Her lavede han springvand af sten. Du ved, den slags, hvor det ligesom er en slags fontæne med en kugle af sten på toppen, der ruller rundt i vandet, der bliver skudt op. Så jeg tog hen i butikken og gav ham kjolen. Jeg husker ikke, om han blev glad, men hvem ville ikke blive det?

Jeg tør ikke tænke på, hvad mine drømme mon fortæller om mig, men jeg elsker, at min hjerne fortæller historier, mens jeg sover. Også selvom historierne sommetider får mig til at vågne med et sæt kl. 4 og sparke ud i natten af bare frygt for mine tørklæder på døren. Hurra for dårlige nerver og muldvarpesyn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar