KØB DOG DIT EGET ÆBLE!

Okay, der er simpelthen grænser for, hvor symbiotisk et forhold man må have til en kæreste. I kan fucking ikke sidde og nusse og kysse og holde i hånden, når I sidder på læsesal! På en lang række med andre omkring jer. Og I skal fucking ikke dele vandflaske. Og termokande. Og Gajoler. Og æble. KØB DOG ET ÆBLE HVER! Hvor lækkert er din kærestes mundvand lige? Slap af!

Cykelheld

Efter at have brugt ikke mindre end 849,- på at få rettet mit forhjul, få ny forskærm, strammet min kæde, sat min støttefod fast og lidt andre småting, gjorde jeg det igen. Midt på Østerbrogade. Efterlod min cykel ulåst og med nøglerne siddende i. Jeg var kun lige i Netto, men altså, det tager jo også tid, og nu var krikken jo lige blevet pimpet. Og så stod den bare dér og gloede dumt og råbte "TA MIG! Jeg er til fri afbenyttelse". Men okay, det virker at være overlegen. "Nå dén cykel? Jamen den kan du da bare ta'. Hvis du altså tør".

Sidst jeg var en anelse sløset i min omgang med cykelsikkerheden var ved Diamanten, hvortil jeg altid ankommer på min efterhånden knap så ædle ganger. Da jeg efter en hel dag på læsesal, med en arbejdsindsats som på ingen måde kunne måle sig med de ambitioner, jeg havde haft for aktivitetsniveauet, kom jeg ud til min cykel. En halv meter fra den lå en nøgle. Jeg tog mig selv i at vurdere nøglen som værende pænt identisk med min egen cykelnøgle. Hvorefter jeg tog mit nøglebundt frem og wupti. Det var da sørme min cykelnøgle, der lå dér på jorden og bare tiggede om at blive samlet op af en cykelløs.

Er der mon kvoter for, hvor sløset man må være med cykler? Jeg er bange for, at jeg snart rammer loftet.

Kærlighed på retur

En meget mørk novemberaften sneglede jeg mig rundt om søerne. Ikke alene. Med blondinen. Som gerne ville tale. Efter jeg var blevet en anelse vred på ham. Skuffet måske snarere. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke var hovedkulds forelsket, men jeg syntes, at han var vældig sød og en overordentlig god fyr. Dét syntes jeg tilpas meget til, at jeg en dag i starten af november blev voldsomt skuffet, da jeg i en uge intet havde hørt fra ham, og så fik en besked en lørdag nat. Ikke en booty besked. Slet ikke. Men bare tanken, om at han var ude og havde drukket øl og skrev til mig, pissede mig af. Underligt måske. Men det gjorde det altså. Så derfor kom jeg til at skrive en meget vred besked tilbage søndag eftermiddag. Det er sjældent, jeg står op for mig selv og siger (/skriver) min mening. Men det gjorde jeg denne gang, og det føltes fedt. Jeg gik ikke på kompromis med mig selv eller noget som helst. Fucking. Det resulterede i en usandsynligt lang og meget omtumlet og undskyldende besked fra blondinen. Derfor endte vi samme aften på Dronning Louises Bro til en gåtur, som endte som forventet.

Det skal så siges, at jeg ikke fik lov at være ubemærket længe, da en tidligere studiekammerat mente, at vi skulle drikke kaffe og lære hinanden at kende. Den historie stoppede dog efter to dates med den begrundelse, at manden syntes, at timing var dårlig. UNDSKYLD MIG? Hvem var det lige, der valgte det her forbandede tidspunkt? For fuck sake. Nogen burde losse den slags mennesker så hårdt et meget ubehageligt sted, så brikkerne faldt på plads.

Hvorfor mænd aldrig er klar til noget som helst, og hvordan en kæreste kan ses som en hindring i at udfolde sig selv og sit liv er mig en gåde. Igen må jeg understrege, at jeg ikke havde kæresteplaner for blondinen og jeg. Jeg ville bare virkelig gerne se, hvad det kunne blive til. Det blev så ikke til mere. Indtil jeg en aften i det meget tidlige forår og et meget sløret bassin af hvide russere kom til at erklære, at jeg virkelig gerne ville kysse, og vi endte hjemme hos ham. Jaja, jeg er jo kun en kvinde.

Men siden den aften i november lavede jeg en pagt med mig selv om, at jeg nu holdt mandefri. Bare indtil specialet er overstået. Og bare på "bliv nu ikke forelsket"-måden. Man må jo stadig gerne have det sjovt.

Minus plus minus giver minus

Kender du de dage, hvor din hud er eksploderet i små fine buler, og du egentlig mest af alt havde lyst til at trække i den sorte, tætsiddende cocktailkjole. Ikke fordi du skal i byen, men bare fordi du har lyst. Det er bare som om, det er lidt for meget både at vise din urene hud og dine brede hofter frem på én gang. Men sommetider har jeg bare mest lyst til at sidde i sofaen og spise chokoladekiks og se Kender du Typen med den pæne Christian Grau. Sådan en aften har jeg i aften. Og så er det godt, at jeg købte chokoladekiks i går. Og hofterne, dem kan jeg altid regne med.

Tysk gangstercat

Hvis jeg skulle være rapper eller gangster, så skulle mit kunstnernavn klart være:

c^tz€

 Tildelt af min seje alfe-veninde, ^lFi€

Hvordan du undgår at få stjålet din cykel i København

1. Efterlad jernhesten på åben gade midt i byen (gerne et sted hvor der kommer mange mennesker).
2. Undlad at låse den (ellers virker det ikke).
3. Nu du er i gang lad så også nøglerne sidde i (gerne et stort nøglebundt med mange farver).
4. Lad den stå uovervåget i to døgn (det hjælper at lade som om, du har glemt, at du rent faktisk har efterladt den).

Tadaa! Det fucker tyvene totalt op. Virker hver gang.

Motherfuckingfortid

Så slap heldet op. Det skulle vel ske på et tidspunkt. Èn ulykke kommer sjældent alene. Gad vide om det hele startede med hjernerystelsen, eller om det altid har været ment to be. Jeg har lige været på café med min kusine. Det var i sig selv pisse hyggeligt. Men pludselig slår hun øjnene op og læner sig hurtigt ind over bordet. Jeg vidste med det samme, at det handlede om en fyr. Jeg havde dog ikke regnet med, at det var min eks. Han var kommet ind ad døren og havde sat sig ved et bord, hvor min kusine lige nøjagtig kunne se ham. Fuck altså. Han vælter konstant ind og blander sig i mit liv. Det var min by først. Og lige i dag var det også min café først. NÅ!

I over et år har jeg levet mit liv uden at møde ham på gaden. Dagen efter han sendte mig et to siders langt brev - halvt sviner af sig selv, halvt sviner af mig og lige så fucking forvirret som indersiden af hans hovede - cyklede jeg forbi ham ved Sankt Hans Torv. Og det gjorde pisse hamrende ondt. Men siden har jeg ikke set ham, og jeg har forsøgt at blokke ham ude af mit liv og mine sociale medier. Men så pludselig var han der fandeme igen.

Jeg blev helt svimmel og fik røde kinder. Instinktivt tænkte jeg, at jeg blev nødt til at gøre opmærksom på, at jeg også var der. Så jeg grinede højt - højere end normalt. Og blev helt slap ved tanken om, at jeg skulle gå forbi ham på vejen ud. Men jeg gik forbi uden at ænse ham, og jeg følte mig stærk. Jeg håber inderligt, at han så mig.

På vejen hjem - efter at have købt to billige flasker vin i Fakta - tændte jeg for min iPod og i vildrede over, hvad jeg havde lyst til at høre, valgte jeg "Bland sange". Cat Powers The Greatest smøg sig ind i mine øregange. En sang, min krølhårede eks introducerede mig for, en sang vi hørte meget sammen, en sang der minder mig om ham. Pis pis pis.

Og nu skal jeg så lige lægge ny mascara, komme gennem en tøjkrise, videre til middag med nogle skønne damer og så til fest. Hos min veninde. Og blondinen. Som ikke længere viser interesse. Life is great. Jeg bilder mig selv ind, at det er okay, eftersom jeg tydeligvis stadig hænger fast i et uafsluttet forhold. Og nu, når jeg tænker mig om. Nu når jeg står og kigger mig selv i spejlet og tværer den sidste sorte mascara ud under øjnene, tænker jeg over, hvad fanden jeg egentlig havde tænkt på. Troede jeg virkelig, at jeg ved at undgå ham for evigt kunne komme videre? Nej vel? Ærlig talt. Jeg har besluttet mig for, at jeg må reagere på det to siders lange, onde brev fyldt med følelser, som jeg modtog på mail den sidste weekend i september sidste efterår. Lige da det var begyndt at blive koldt. Jeg bliver nødt til at svare. Måske ikke for at sende det, men for at komme af med det. For det fylder mit hoved op og holder mig fast i en evighed af uafsluttede følelser og tanker. Og jeg kommer tydeligvis ikke videre, før jeg er ovre ham. Catten må træde i karakter og tage sig selv og sine følelser seriøst. Og handle på dem. Det vil jeg gøre. Men først vil jeg spise kødboller og spaghetti, kigge dybt i et rødvinsglas og glemme mænd for et øjeblik.