I forbindelse med min pause fra skærmen for at skåne hovedet efter mødet med vitrineskabet (som i øvrigt har resulteret i en lille fin bule i venstre side af panden), sad jeg på Dronning Louises Bro og nød solen med en veninde. Midt i vores seriøse snak om mit speciale bringes jeg ud af fatning. På cykelstien, knap to meter fra os, kommer blondinen fra Karrusellen cyklende. Altså ham fyren med den lille blonde knold og det gennemført skønne smil. Det føltes rart, selvom han overhovedet ikke ænsede mig, men derimod var opslugt af en samtale med sin kammerat. Jeg tolker det som, at han ikke bare var en besøgende i storbyen, men at han rent faktisk bor her, og at jeg rent faktisk har mulighed for at støde ind i ham igen og påpege hans charmerende smil. Det mindede mig om, at ting kan ske, hvis jeg griber chancen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar