I fredags var jeg til fest. Det var jeg også i går. Jeg er ret sej, hvis jeg selv skal sige det. Tre øl og en sørens masse vand fredag fordelt over tidsrummet 21.00-03.30 og cirka det samme lørdag. Jeg er sgu ved at være tilbage på vognen. Altså antihjernerystelses-/festvognen, ikke fuldevognen. Jeg er virkelig godt tilfreds med ikke at have timelange blackouts på selve aftenen og larmende tømmermænd dagen derpå, og jeg ter mig stadig tosset på dansegulvet, promiller eller ej. Desværre kan jeg mærke, at det dér med at være ædru hæmmer mig på andre områder.
Det er sørgeligt at indrømme, men det er sgu noget nemmere at kaste sig i armene på en mandsperson, når det snurrer i hovedet, og øjnene flakker en smule. Jeg er lidt flov over, at det er sådan, men jeg har en idé om, at jeg bare lige skal vænne mig til den nye situation, og så skal jeg nok blive god til det med mænd igen. Ikke desto mindre faldt jeg i snak med to søde fyre til festen i lørdags. Den første fyrs indgangsreplik var "Du er virkelig en pæn pige. Du minder mig sådan om hende storesøsteren fra Far til fire". Hmm.. Du husker måske den sidste (lettere akavede) kompliment, jeg fik af en fyr; "min vens mor har en sofa i samme stof som din kjole". Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvilken kompliment jeg er mest begejstret for. Selvfølgelig har jeg ikke lyst til at blive associeret med klodset inventar til stuen, men jeg har egentlig heller ikke lyst til at blive sammenlignet med et dydsmønster, der taler flydende gammeldansk. Fyren med de små runde briller, det krøllede hår og den slidte kasket, insisterede dog på, at det var en kompliment, og hans kammerat bakkede ham op.
Men som aftenen skred frem, følte jeg mig faktisk mere og mere som en karakter i en ny udgave af den gamle film. Den kunne passende hedde "Far til fire fulde mennesker" - hvoraf den bebrillede krøltop var én af de fire. Hvor er fulde folk dog ucharmerende, og hvor er det nemt at føle sig som den voksne og ansvarlige, der lige skal sørge for, at folk ikke brækker sig på spisebordet, kaster tomme dåser gennem lokalet eller låser sig inde på toilettet i flere timer. Det kan egentlig være lidt hårdt at være ædru i en fuld forsamling, ikke mindst når det kommer til at tage det næste skridt over for en fyr. For helt ærligt, de er altså ikke så pisse lækre, når de for tredje gang snøvlende gentager sig selv, mens deres øjne sejler rundt i hovedet for at fange dine.
Måske det faktisk ville være nemmere at sidde hjemme i stuen og falde i ét med sofaen, mens en sort/hvid film ruller hen over computerskærmen. Men det ville naturligvis ikke være lige så sjovt som at danse rundt i ølslatter, tale sort med fremmede mennesker og høre gamle 90'er hits natten lang. Nej, jeg tager af sted igen næste weekend og håber at møde bare ét menneske, som jeg kan tale med på trods af en forskel på to promiller.
Men som aftenen skred frem, følte jeg mig faktisk mere og mere som en karakter i en ny udgave af den gamle film. Den kunne passende hedde "Far til fire fulde mennesker" - hvoraf den bebrillede krøltop var én af de fire. Hvor er fulde folk dog ucharmerende, og hvor er det nemt at føle sig som den voksne og ansvarlige, der lige skal sørge for, at folk ikke brækker sig på spisebordet, kaster tomme dåser gennem lokalet eller låser sig inde på toilettet i flere timer. Det kan egentlig være lidt hårdt at være ædru i en fuld forsamling, ikke mindst når det kommer til at tage det næste skridt over for en fyr. For helt ærligt, de er altså ikke så pisse lækre, når de for tredje gang snøvlende gentager sig selv, mens deres øjne sejler rundt i hovedet for at fange dine.
Måske det faktisk ville være nemmere at sidde hjemme i stuen og falde i ét med sofaen, mens en sort/hvid film ruller hen over computerskærmen. Men det ville naturligvis ikke være lige så sjovt som at danse rundt i ølslatter, tale sort med fremmede mennesker og høre gamle 90'er hits natten lang. Nej, jeg tager af sted igen næste weekend og håber at møde bare ét menneske, som jeg kan tale med på trods af en forskel på to promiller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar