Efter en tur i sommerhus med hele familien og et smut i Aarhus er jeg nu hjemme. Hjemme i København. I toget blev jeg underligt melankolsk, som jeg sad der på mit klapsæde til 89,- og gloede dumt på den næsten fulde måne på den efterårsgrå aftenhimmel, mens Shout Out Louds' Normandie forsøgte sig spørgende i mine ører "Are you unhappy? I am unhappy too".
Det er underligt, hvad mørket får mig til. Ud over at jeg kryber sammen og hviner indvendigt, når jeg omkranses af bred natur med lange fangarme, så bliver jeg nostalgisk og sommetider lidt trist til mode. Mon det er min form for dødsangst? Mørket, altså. Et "nu er det slut". Jeg kan ikke finde ud af, om Månen er min ven eller fjende.
Hver aften, før jeg lægger mig til at sove, skriver jeg fem ting ned, som har gjort mig glad den pågældende dag. Det spænder vidt, kan jeg se, når jeg bladrer gennem notesbogen. Den er i øvrigt sort. Som mørket og natten. Nogle dage er Rittersport med mint eller Breaking Bad på top fem, andre dage er det en følelse af at være elsket. Det kan også være rød læbestift. Tilbage på klapsædet rakte selveste Mr. Presley ud efter mig, da jeg netop tænkte på min røde læbestift; "Pretty woman, I couldn't help to see. Pretty woman, that you look lovely as can be. Are you lonely just like me?" Ja, Elvis, as a matter of fact, det er jeg. Skal vi finde ud af noget? Men altså, jeg noterer ting, som gør indtryk, som giver mig energi, får mig til at finde ro og slappe af og tro på mig selv og andre.
Det giver en tryghed, at jeg, inden mørket æder mig, minder mig selv om det, der gør mig glad. Især når det er en regnvåd tirsdag aften, og man er 27 år, single og sommetider stadig tænker på sin eks.
Det er underligt, hvad mørket får mig til. Ud over at jeg kryber sammen og hviner indvendigt, når jeg omkranses af bred natur med lange fangarme, så bliver jeg nostalgisk og sommetider lidt trist til mode. Mon det er min form for dødsangst? Mørket, altså. Et "nu er det slut". Jeg kan ikke finde ud af, om Månen er min ven eller fjende.
Hver aften, før jeg lægger mig til at sove, skriver jeg fem ting ned, som har gjort mig glad den pågældende dag. Det spænder vidt, kan jeg se, når jeg bladrer gennem notesbogen. Den er i øvrigt sort. Som mørket og natten. Nogle dage er Rittersport med mint eller Breaking Bad på top fem, andre dage er det en følelse af at være elsket. Det kan også være rød læbestift. Tilbage på klapsædet rakte selveste Mr. Presley ud efter mig, da jeg netop tænkte på min røde læbestift; "Pretty woman, I couldn't help to see. Pretty woman, that you look lovely as can be. Are you lonely just like me?" Ja, Elvis, as a matter of fact, det er jeg. Skal vi finde ud af noget? Men altså, jeg noterer ting, som gør indtryk, som giver mig energi, får mig til at finde ro og slappe af og tro på mig selv og andre.
Det giver en tryghed, at jeg, inden mørket æder mig, minder mig selv om det, der gør mig glad. Især når det er en regnvåd tirsdag aften, og man er 27 år, single og sommetider stadig tænker på sin eks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar