I dag har jeg fejret min farmors 82 års fødselsdag. Min farmor har været meget bekymret for mig og min hjernerystelse. Jeg tog med mine forældre og min bror til Grenå for at besøge min farmor. Hun vidste ikke, at jeg var med. Det var fantastisk at se hendes overraskede ansigt, og det splitsekund, hvor jeg åbnede døren, og hun stod og kneb øjnene sammen for at genskabe konturer og farver i de forkalkede øjne, var 100 gange bedre end at sidde på en pløjemark i Roskilde. Hold fast, hvor jeg elsker min farmor.
Jeg fik en gammel metaldåse med derfra. Den er stor og rektangulær og var en gave til min farmor og farfar på deres bryllupsdag i 1954. Dengang var den fyldt med kokosmakroner, som min farmors fars faster havde bagt. "Den kvinde fandt aldrig rigtig ud af det med mænd, men hendes klejner var de bedste i miles omkreds", fortalte min farmor. Det er sjovt sagt, men jeg håber for guds skyld ikke, at jeg bliver hende, der har mere styr på bagværk end på mænd.
Jeg fik en gammel metaldåse med derfra. Den er stor og rektangulær og var en gave til min farmor og farfar på deres bryllupsdag i 1954. Dengang var den fyldt med kokosmakroner, som min farmors fars faster havde bagt. "Den kvinde fandt aldrig rigtig ud af det med mænd, men hendes klejner var de bedste i miles omkreds", fortalte min farmor. Det er sjovt sagt, men jeg håber for guds skyld ikke, at jeg bliver hende, der har mere styr på bagværk end på mænd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar