Så flyttede Maja. Maja, hvis navn der de sidste mange uger har stået på min daglige "5 ting jeg elskede ved i dag"-liste. Hun er flyttet. Sådan faktisk for alvor. Hun har lige smækket døren nede for enden af køkkentrappen, ud mod baggården. Og jeg stod oppe i køkkendøren, tørrede tårerne af kinderne og lyttede til hvert af hendes trin, indtil hun var helt nede. Før jeg hørte, at hun tog i håndtaget og gik ud i gården, kunne jeg ikke få mig selv til at lukke køkkendøren. Nu er hun væk. Heldigvis ikke langt væk, men hun er ikke i min stue, når jeg vågner i morgen tidlig, og hun står ikke i mit køkken og koger blødkogte æg og vand til the. Det føles allerede tomt.
Vi udnyttede vores sidste dag sammen til fulde; brunch på Café Bopa med en masse pandekager, en tur til Svanemøllen hvor vi diskuterede bryster og hofter og grinede højlydt af pumpede fyre, en lækker aftensmad og til sidst gik vi i barndom med perler, mens en animationsfilm bragede ud af min 13,5 tommer computerskærm. Jeg savner hende. Hun er det bedste, København har givet mig, på det halvandet år, jeg har boet her. Hun er skøn, og jeg ved, at vi har meget mere af hinanden til gode. Hun efterlod en hjemmebrændt perlelysestage, som skulle køle af, efter 13 minutter i ovnen. Hun kommer og henter den en dag, snart. Og jeg glæder mig.
Vi udnyttede vores sidste dag sammen til fulde; brunch på Café Bopa med en masse pandekager, en tur til Svanemøllen hvor vi diskuterede bryster og hofter og grinede højlydt af pumpede fyre, en lækker aftensmad og til sidst gik vi i barndom med perler, mens en animationsfilm bragede ud af min 13,5 tommer computerskærm. Jeg savner hende. Hun er det bedste, København har givet mig, på det halvandet år, jeg har boet her. Hun er skøn, og jeg ved, at vi har meget mere af hinanden til gode. Hun efterlod en hjemmebrændt perlelysestage, som skulle køle af, efter 13 minutter i ovnen. Hun kommer og henter den en dag, snart. Og jeg glæder mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar